Uge 17

Praksisfortællingen - Ali

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling

Indledning
Starter In medias res.

Orientering
Der er fire drenge, i et computerrum i en institution. Senere er vi i et andet rum, i samme institution, hvor der er flere/andre børn.

Handlesekvens
Ali kan tolerere turtagningen ved computeren, men da der kommer musik og dans, forstyrrer det Ali, så han bliver udadreagerende og skubber til ting og de andre børn. Ali får besked på at tage det roligt eller at forlade rummet.

Evaluering
Fortælleren udtrykker, at Ali er en helt almindelig dreng, som skal have lov til at være sig selv og være i centrum.

Resultat
Fortællingen slutter med at Ali forlader rummet, da pædagogen giver ham to valgmuligheder.

Afslutning
Der er ingen klassik udtoning, da fortællingen slutter brat.

3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil

Pædagogens perspektiv

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Pædagogen har en lineær kommunikation, som ikke er anerkendende. Vores indtryk er, at pædagogen ikke er i en ikke-vidende-position, da vedkommende ud fra Ali´s adfærd, sætter ham i bås.
Pædagogens synspunkt er at Ali ødelægger legen for de andre børn.

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Pædagogen er konfliktsky og prøver at tage den nemmeste vej ud af konflikten.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Nej, det er der ikke.

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Ifølge samfundssynet i Danmark er det ikke acceptabelt, at have en udadreagerende adfærd, derfor skrider pædagogen ind, i fortællingen, som vedkommende gør.

Borgerperspektivet

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Ali føler sig ikke respekteret, men føler sig derimod misforstået.

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Ali vil gerne være en del af fællesskabet og prøver at udtrykke sig på den måde han kender.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Ali vil udtrykke, at han gerne vil have kontakt med de andre børn og være en del af aktiviteten.

Evalueringsperspektivet

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Pædagogen burde have mødt Ali på hans niveau og være anerkendende, ved at få ham i en dialog omkring hans opførsel og komme med andre forslag, som fx

• At sætte sig tilbage til computeren, for at få ro.
• Pædagogen kan gå ind og blive rollemodel, ved at vise dansen og tage udgangspunkt i Ali´s nærmeste udviklingszone. Dermed kan Ali være med i aktiviteten på hans niveau og være en del af fællesskabet.
•  Pædagogen kan tage udgangspunkt i Ali´s behov for kontakt med de andre børn, ved at opfordre til en leg/aktivitet som Ali mestrer.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Man skal være opmærksom på, at man ikke kommer til at misbruge sin magtposition. Samtidig skal man som pædagog have en anerkendende synvinkel og være åben overfor borgerens virkelighedsforståelse.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
Man skal være reflektiv inden man agerer, hvilket kan være svært, hvis det er i en presset situation.

Udvalgte principper

Anerkendelse
Pædagogen er ikke anerkendende over for Ali, set ud fra anerkendelsesprincippet (forståelse, åbenhed, bekræftelse), da hun ikke kan se hans virkelighedsforståelse.

Virkelighedsforståelse
Ali og pædagogen har 2 forskellige virkelighedsforståelser. Da der er et uni-vers i mellem Ali og pædagogen kan der ikke dannes en treleddet relation.

Treleddet relation
Ser man på situationen ved hjælp af den treleddede relation, opstår der ikke et fælles tredje mellem Ali og pædagogen, da de ikke er anerkendende overfor hinandens virkelighedsforståelser af situationen.

 __________________________

Praksisfortælling – iPad konflikt

Der sidder to børn, Jan og Maria, i en sofa, hvor Jan spiller på institutionens iPad og Maria kigger på. Jan lægger iPaden og går på toilettet. Maria tager iPaden og begynder at spille på den. Efterfølgende kommer Jan tilbage fra toilettet og vil have iPaden igen. Børnene begynder at skændes om hvem der har ret til at spille på iPaden, her kommer jeg ind og afbryder konflikten, ved at foreslå en aktivitet på IPaden, som de kan lege sammen. Denne idé accepterer de begge.  

Se filmen:http://1drv.ms/1d3cgL3

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling

Indledning
Starter in medias res.

Orientering
Vi er i en institution, med fokus på to børn som sidder i en sofa med en iPad.

Handlesekvens
Jan og Maria kan ikke blive enige om, hvem der har ret til iPaden. Pædagogen kommer ind og afbryder.

Evaluering
Fortællerens budskab er at børnene skal lege sammen, have det sjovt og anerkende hinanden.

Resultat
Børnene accepterer pædagogens forslag til den fælles aktivitet.

Afslutning
Det ender med en lykkelig slutning, da de finder en fælles leg.

3 typiske perspektiver på pædagogisk samspil

Pædagogens perspektiv

Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
Pædagogen ser det som en dagligdags konflikt i institutionen, hvor to børn skændes om en ting. Pædagogen har et anerkendende syn overfor børnene. 

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
Pædagogen vil gerne opløse konflikten og sørge for, at de sammen får et fælles tredje.

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
Vi oplever ikke nogen fordomme i fortællingen.

Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
Institutionskulturen giver udtryk for, fokus på en anerkendende tilgang, til forskelligheder, hvilket pædagogen formidler.

Borgerperspektivet

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
Set ud fra Jan og Marias virkelighedsforståelse, har de begge ret til at spille på iPaden, de forstår ikke hinandens tilgang til brugen af tabletten. Jan er utilfreds med, at pædagogens indblanding, men accepterer da pædagogen kommer med et forslag til en anden leg. 

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
Jan vil gerne opnå, at han får iPaden tilbage, mens Maria mener, at det er hendes tur, da Jan lægger iPaden.

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
Da Maria tager iPaden, udtrykker hun at hun gerne vil spille på den. Jan udtrykker sine frustrationer over at Maria har taget iPaden, da det var ham der spillede på den.

Evalueringsperspektivet

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
Der er nogle eksempler på, hvad pædagogen kunne have gjort i stedet, fx

• Pædagogen kunne have sagt til Maria, at det var Jan der spillede og derfor skulle han have den igen, til det blev hendes tur.
•  Pædagogen kunne have foreslået, at børnene skulle hente tingene sammen, i stedet for at få dem til at konkurrere, da dette kan skabe en ny konflikt.
• Pædagogen kunne også have sagt, at nu hvor de skændtes om iPaden, måtte ingen af dem spille på den.

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
Som pædagog skal man være opmærksom på situationen, og tage beslutninger der ud fra. Du kan ikke løse konflikten, før den er opstået.

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?

• At, være i den ikke-vidende-position.
• At være mægler mellem begge og ikke ”holde med” den ene frem for den anden.
• At, være reflekterende, både over situationen og særligt over sig selv.

Udvalgte principper

Anerkendelse
Pædagogen er anerkendende over for børnene, da han går ned i deres højde, samt giver udtryk for at han har forståelse for hver deres virkelighed.

Virkelighedsforståelse
Pædagogen ser begge børns virkeligheder, samtidig kan børnene ligeledes se pædagogens virkelighed og derved opstår der et multi-vers. Da de har den forståelse for hinanden opstår der er en treleddet relation

Treleddet relation
Der opstår et fælles tredje i form af en ny leg med fælles engagement.  

Gruppens samspil

Kropssprog

Marias kropssprog viser at hun er nysgerrig og gerne vil spille på iPaden.
Jan vil absolut ikke lægge iPaden fra sig, selvom han tripper for at komme på toilet, indtil det er højest nødvendigt.
Da Jan går, kigger Maria rundt for at se om nogle ser at hun tager iPaden, selvom hun ved at det var Jan der havde iPaden.
Jans kropsprog viser at han går målrettet mod iPaden som Maria stadig sidder med, men Marias ansigtsudtryk er afvisende. Maria trækker den til sig og giver først slip og får et uskyldigt udtryk, da pædagogen kommer. Dette gør hun da hun ved at det er forkert at hun har taget den. Pædagogen prøver at nedtrappe konflikten, ved at tage iPaden og lægge armen omkring Jan. Simon fører Jan ned at sidde og sætter sig selv på hug, herved bliver de alle ligeværdige.
Marias kropssprog løsner løbende op. Mens Simon kommer med forslaget om en fælles leg, viser Jans ansigtsudtryk utilfredshed og uro, Maria får et meget lukket kropssprog, ved at lægge armene over kors. Simons kropssprog er åbent og får begge med på idéen. Jan udviser nysgerrighed da han trykker på skærmen, Maria udviser ligeledes nysgerrighed, men er stadig tilbageholdende.

Parasprog

Begge børn har et lyst og ophidsende toneleje, mens de skændes. Pædagogen kommer ind med et dæmpende og beroligende, men bestemt toneleje. Jan bliver i det lyse toneleje, ligeledes bliver Maria i det lyse toneleje med en pibende klang, mens hun lægger tryk på ”MIN”. Pædagogen taler stadig i et beroligende toneleje, hvilket hjælper på at børnenes toneleje begynder at blive mere roligt.
Pædagogen kommer med forslaget om, at de kan lege sammen, hvor han lægger vægt på ”SAMMEN”. Jans toneleje er nu stille og roligt, men dog uretfærdigt. Maria går i forsvar og bliver afvisende. Pædagogens toneleje opfordrer og inspirerer børnene til nysgerrighed. Pædagogen skaber fokus på legen, ved at lægge vægt på ordene ”se her” og efterfølgende ”klar”. Legen går i gang og pædagogens toneleje bliver lyst og motiverende. Marias toneleje bliver lyst og konkurrencepræget, men dog samarbejdsvillig, Jan er derimod selvisk og meget konkurrencepræget. Pædagogen slutter af med at være heppende.